Hvis du ønsker at klage, gør vi opmærksom på, at sagsbehandlingen tager flere måneder. For at indsende en klage skal du betale et klagegebyr på 300 kr., som refunderes, hvis du får medhold.
Din klage skal indeholde følgende, når du sender den til os:
Herunder finder du eksempler på tidligere afgørelser. Kig i dem for at få en idé om, hvordan ankenævnet tidligere har afgjort sager, som måske ligner din sag.
Bureauet har ret til at afhjælpe fejl og mangler
Udlejeren (feriehusudlejningsbureauet) har afhjælpningsret. Dvs. at bureauet skal udbedre fejl og mangler inden for rimelig tid. Hvis du fraflytter et feriehus før tid uden aftale med udlejer, sker det for egen regning og risiko. Du kan ikke forvente at få lejen tilbagebetalt.
Når vi har modtaget en klage, sender vi i første omgang et "før-brev" til det indklagede udlejningsbureau for at give dem en sidste chance for at nå til enighed med klager. Dette fører ofte til, at der bliver indgået forlig, før en egentlig klagesag er oprettet. Ved et "før-forlig" tilbagebetales klagegebyret til klageren.
Ankenævnet behandler alle klager, der måtte udspringe af retsforholdet mellem lejer og udlejer. Det kan fx være manglende rengøring eller varme.
Ankenævnet behandler klager fra lejere over udlejningsbureauer, som er etableret i Danmark, vedrørende lejers ophold i og leje af feriehus. En klage mod et udlejningsbureau, der er etableret i udlandet, kan dog behandles, hvis sagen har større tilknytning til Danmark end til etableringslandet, eller hvis parterne er enige herom. Se vedtægter for Ankenævnet § 2, stk. 1 og 2.
Ankenævnet for Feriehusudlejning behandler hverken sager vedrørende personskade, tingskade, sager af disciplinær art eller sager, hvor der allerede måtte foreligge en afgørelse (domstol, voldgift, forlig etc.).
Hvis du ikke kan løse tvisten med din udlejer (bureau eller privat udlejer), kan du indbringe din klage til Ankenævnet for Feriehusudlejning.
Du finder klageformularen ved at klikke herunder.
Klik herAnkenævnet for Feriehusudlejning kan ikke hjælpe under opholdet. Sekretariatet kan generelt hverken hjælpe her og nu eller yde råd og vejledning. Sekretariatet kan heller ikke komme med et bud på en mulig kompensations størrelse - eller give råd om, hvorvidt det kan betale sig at klage. Ankenævnet er et uvildigt klageorgan, der behandler klager på et oplyst grundlag.
Ankenævnet for Feriehusudlejning afholder fire til seks møder om året, hvorfor det varer flere måneder fra indgivelse af en sag til afgørelsen.
Herunder kan du se eksempler på tidligere afgørelser, så du kan få en idé om, hvordan ankenævnet har afgjort sager, der kunne ligne din sag.
Ankenævnet for Feriehusudlejning
Mail: info@feriehusklage.dk
Telefon: +45 20 36 22 44
Vandkunsten 3, 3.
DK-1467 København K
Mail: info@feriehusklage.dk
Telefon:+45 20 36 22 44